Pris inklusive levering*

FAQ: Ofte stillede spørgsmål om gulvvarmeplader

Gulvvarmeplader bliver mere og mere udbredte –og kan lægges i alle typer af huse. Og under alle typer af gulve.

Læs med her og få svar på en række spørgsmål, vi ofte får til NORDIC FOS gulvvarmesystem.

  
1. Kan du lægge NORDIC FOS gulvvarmeplader på et kældergulv?

Ja, NORDIC FOS gulvvarmeplader er en ideel løsning på et kældergulv – også i et fugtigt kældermiljø. Gulvvarmepladerne er vandtætte og modstandsdygtige over for fugt og tåler at ligge i et fugtigt kældermiljø. 

Bemærk: Har du problemer med opstigende fugt, anbefaler vi dig at løse problemet, før du lægger gulvvarmepladerne.

En af fordele ved NORDIC FOS gulvvarmeplader er deres lave byggehøjde. Det gør dem ideelle til kælderen, hvor pladsen ofte er begrænset og med lav loftshøjde. Gulvvarmeplader med lav byggehøjde kan nemt installeres uden at påvirke gulvhøjden betydeligt. Det gør dem velegnede til både renoveringer og nybyggeri.

Du kan montere gulvvarmepladerne direkte på et betongulv, som herefter dækkes med et fliser eller et andet gulvbelægningssystem. 

  
2. Kan du lægge fliser og klinker ovenpå NORDIC FOS gulvvarmeplader – og hvordan gør du?

Ja, du kan trygt lægge fliser eller klinker ovenpå NORDIC FOS gulvvarmeplader. Det har vi – og vores kunder gjort – gennem mere end 20 år.

Lægger du gulvvarmepladerne på et ældre betongulv, skal du først rette gulvet op, så det er helt plan – brug f.eks. NORDIC Gulvspartel.

Herefter gør du følgende:

  1. Lim NORDIC FOS Gulvvarmepladerne fast med NORDIC Fliseklæb med 10-12 mm tandspartel.
  2. Tilpas (nemt) pladerne med en hobbykniv – den overskydende rest af pladen kan bruges efter vendesporet i næste række.
  3. Læg NORDIC FOS Gulvvarmeslanger i pladerne. Spor i NORDIC FOS gulvvarmepladerne har smart Ω form og holder på gulvvarmeslangen efter et let tryk. Vendespor er i alle plader og kan let klargøres med en hobbykniv. 
  4. Når plader og slanger er lagt, rengøres overfladen på NORDIC FOS Gulvvarmepladen med en bomuldsklud.
  5. Pladerne primes med NORDIC Primer.
  6. Monter nu fliserne. 

Bemærk: Trykstyrken på pladerne er 50 t./m2. 

Find flere installationsvejledninger til NORDIC FOS gulvvarmeplader

  
3. Kan du lægge NORDIC FOS gulvvarmeplader på badeværelser – og hvordan gør du?

Ja, NORDIC FOS gulvvarmeplader er velegnede til brug i vådrum. Du kan med fordel anvende vores selvklæbende vådrumsmembraner. Det er nemt og hurtigt at klæbe vådrumsmembraner ovenpå NORDIC FOS gulvvarmepladerne.

Fordelen er, at du slipper for tørretid. Du kan klæbe vådrumsmembranerne på med det samme og lægge fliserne umiddelbart efter. 

Med vores selvklæbende membraner opnår du desuden lav byggehøjde i dit vådrum, da de klæbes direkte på NORDIC FOS gulvvarmeplader.

Vores vådrumsmembraner er lavet af materialer af høj kvalitet, som beskytter mod vand og fugt. 

Vi har et udvalg af vådrumsmembraner og tilbehør, der er egnet til forskellige typer af installationer og vådzoner.

Bemærk: En vådrumsmembran er lovpligtig og skal sikre mod vandgennemtrængning i vægge og gulve. Der er krav om, at vådrumsmembranen skal være mindst 1 mm tyk - i hærdet tilstand. 

  
4. Kan du lægge klikgulv ovenpå NORDIC FOS gulvvarmeplader – og hvordan gør du? 

Ja, du kan sagtens lægge NORDIC FOS gulvvarmeplader under et klikgulv.

Sådan gør du:

  1. Vigtigt: læg gulvet på tværs af gulvvarmeslangerne.
  2. Undergulvet skal være stabilt og helt plan. Benyt evt. selvnivellerende gulvspartelmasse.
  3. Pladerne tilpasses nemt med en hobbykniv. Den overskydende rest af pladen kan bruges efter vendesporet i næste række.
  4. Gulvvarmepladerne kan udlægges svømmende på plant stabilt underlag. Plader til 20 mm gulvvarmeslanger anbefales det at fastgøre til underlaget.
    Brug parketlim eller en syrefri montagelim. NB! 19 mm pladen (161941) og pladen til 20 mm slanger (202531) anbefales fastgjort til underlaget.
  5. NORDIC FOS gulvvarmeslangerne lægges i pladerne. Spor i NORDIC FOS gulvvarmepladerne har smart Ω form og holder på gulvvarmeslangen efter et let tryk. Vendespor er i alle plader og klargøres let med en hobbykniv.
  6. Anbefaling: for at dæmpe trinlyden, anbefaler vi at lægge NORDICFlex eller lignende gulvunderlag ved klikgulve.
    Bemærk: For at opnå en bedre akustik ved laminatgulve anbefaler vi et gulvunderlag – f.eks. NORDICFlex
  

5. Kan du lægge NORDIC FOS gulvvarmeplader på et ældre betongulv – og hvordan gør du?

Ja, du kan trygt lægge NORDIC FOS gulvvarmeplader på et ældre betongulv og få fuld effekt. 

Ved renoveringsopgaver i ældre boliger er højden ofte en betydelig udfordring. Her fås NORDIC FOS gulvvarmepladerne i en særlig type, der kun er få mm tykkere end varmeslangen – altså 19 mm i højden til 16 mm varmeslanger.

Det gør dem perfekte til renovering og etablering af gulvvarme f.eks. i kælderen.

Sådan gør du:

  1. Undergulvet skal være stabilt og helt plant. Benyt evt. NORDIC Gulvspartelmasse.
  2. Ved ældre betongulve primes med NORDIC Primer og NORDIC FOS gulvvarmepladerne limes fast med NORDIC Fliseklæb med 10-12 mm tandspartel 
  3. Pladerne tilpasses nemt med en hobbykniv. Den overskydende rest af pladen kan bruges efter vendesporet i næste række.
  4. NORDIC FOS gulvvarmeslangerne lægges i pladerne. Spor i NORDIC FOS gulvvarmepladerne har smart Ω form og holder på gulvvarmeslangen. Vendespor er i alle plader og klargøres let med en hobbykniv. 
  5. Når plader og slanger er lagt, rengøres overfladen på NORDIC FOS gulvvarmepladen med en bomuldsklud.
  6. Herefter lægges den færdige gulvbelægning i henhold til NORDIC FOS’ vejledning. 

  
6. Kan du bruge NORDIC FOS gulvvarmeplader til alle gulvtyper?

Ja, du kan lægge alle typer gulve ovenpå NORDIC FOS gulvvarmepladerne: fliser, klinker, natursten, parket og laminatgulve.

NORDIC FOS gulvvarmepladerne er produceret i XPS 500, der har en høj trykstyrke på 50 t/m2. Derfor kan man lægge alle typer gulve umiddelbart ovenpå. Sildebensparket limet til en gulvplade – ja selv tynd beton kan støbes som et råt og moderigtigt New Yorker-gulv, vinyl og tæpper. Se vores udførlige vejledning på hjemmesiden. 

  
Har du flere spørgsmål til NORDIC FOS gulvvarmeplader?

Hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål, eller har andre spørgsmål til vores gulvvarmeplader, er du altid velkommen til at kontakte os.

Udfyld formularen her. Så ringer vi dig op til en uforpligtende snak.