Pris inklusive levering*

Gulvvarme – hvad koster det egentlig?

Moderne gulvvarmesystemer giver en effektiv opvarmning ved en lav fremløbstemperatur, og derfor er gulvvarmeplader den oplagte løsning til både nybyg og renoveringer. Og det er langt fra så dyrt, som du måske tror.

Der er bred enighed om, at gulvvarme giver en jævn og behagelig varme. Men der hersker også en fordom om, at gulvvarme er en dyr og bøvlet løsning. Sådan behøver det på ingen måde være – faktisk tværtimod.

Lad os prøve at kigge på nogle af de indvendinger, vi typisk møder, når snakken falder på gulvvarme. For selvom vi naturligvis er farvede af, at vi sælger gulvvarmeplader, er der bare nogle objektive forhold, som man er nødt til at forholde sig til.

Fordom 1: Gulvvarme er i det hele taget dyrt

Det er en ret håndfast påstand, og den kan være rigtig – men ofte er det ikke tilfældet. Sagen er nemlig, at mens elgulvvarme er let og billig at installere, er driften ofte dyr. På den anden side er der vandbaseret gulvvarme, som er dyrere at installere end elgulvvarme, men til gengæld markant billigere end elgulvvarme i drift.

Med NORDIC FOS gulvvarmeplader får du det bedste af begge verdener: Nem og billig installation og lave driftsomkostninger. Det gør du, fordi gulvpladerne ikke skal indstøbes – se fordom 3 – og fordi systemet er vandbaseret.

Og så skal man også huske på, hvad man egentlig sammenligner med – holdt op mod ældre radiatoranlæg kan et system baseret på gulvvarmeplader reducere varmeregningen med mellem 40 og 60 procent.

Fordom 2: Gulvvarme er lang tid om at varme op – og afkøle

Traditionelle gulvvarmesystemer kan have den udfordring, at reaktionstiden – altså den tid det tager fra rumtermostaten kalder på varme (eller slår fra) indtil den ønskede rumtemperatur er opnået – er meget lang, faktisk i nogle tilfælde over 20 timer. Det betyder, at du må vente på varmen, og hvis du så har fået skruet for meget op, tager det også lang tid, før temperaturen falder igen.

NORDIC FOS-gulvvarmeplader er udviklet i samarbejde med nordiske universiteter med et særligt fokus på at sikre en hurtig regulering af temperaturen. Den teknologi og den lave fremløbstemperatur sikrer en effektiv opvarmning og et lavt energiforbrug – til gavn for din økonomi.

Fordom 3: Det er besværligt at indstøbe gulvvarme

Ja; indstøbning af gulvvarme kan være besværligt og tage lang tid. Samtidig er gulvvarme indstøbt i gulvet lang tid om at varme rummet op, ligesom afkølingen tager tid. 

Men med gulvvarmeplader fra NORDIC FOS slipper du for at støbe – pladerne lægges ud i henhold til installationsvejledningen for den type gulvbelægning man ønsker, og når slangerne er lagt, monteres det færdige gulv der skal være i rummet, som f.eks. fliser, klinker, trægulve, parketgulve eller hvilket gulv, der nu engang skal være i rummet.

Når der ikke skal støbes, skal du heller ikke vente på, at gulvet tørrer. Du sparer dermed en masse tid.

Hvis gulvvarmen skal lægges i et badeværelse, bliver der naturligvis lagt en vådrumsmembran. NORDIC FOS-gulvvarmepladerne kan nemlig bruges i alle rum og i sammenhæng med stort set alle typer gulv.

Fordom 4: Det er dyrt og svært at lægge gulvvarme i ældre huse

Det er en udbredt fordom, at gulvvarme er en dårlig idé, når det kommer til renoveringsprojekter i gamle huse. Et af de primære argumenter er, at gulvvarme forhøjer gulvet, og det kan være en stor udfordring i ældre huse, hvor loftshøjden i forvejen ikke er så stor.

Her kommer NORDIC FOS’ gulvvarmeplader igen til sin ret. Hvor den traditionelle tilgang med betonstøbning forhøjer gulvet betragteligt, er gulvvarmepladerne kun få mm tykkere end varmeslangerne – og således er standardtykkelsen på NORDIC VOS-gulvvarmepladerne blot 25 mm.

Fordom 5: En VVS’er har en høj timepris – og bruger lang tid

En VVS-installatør er en specialiseret fagmand, der naturligvis skal have en god løn for sit gode arbejde. Men når du skal have lagt NORDIC FOS-gulvvarmeplader ud, kan (og ikke mindst må) du lave en stor del af arbejdet selv. Eftersom der ikke skal støbes, er opgaven overkommelig for mange gør-det-selv-folk, og så skal VVS’eren “kun” ind i billedet, når systemet skal tilsluttes – det kræver nemlig en autoriseret fagmand.

Det er helt klart med til at gøre installationen billigere, end hvis der er tale om den traditionelle metode med indstøbning.

Så hvad koster det?

Alle projekter har særlige omstændigheder, men hvis du skal have lavet NORDIC FOS-gulvvarme, koster det typisk mellem 400 og 430 kroner pr. m2. Dertil skal du lægge den udgift, der er forbundet med at få en VVS’er til at stå for tilslutningen.

Skal vi tale om gulvvarme i dit hjem?

Kontakt os hellere end gerne – så tager vi en uforpligtende snak om dit konkrete behov for en varmeløsning.