JOBOPSLAG: Studiejob hos Nordic Fos

Vi søger én eller flere studerende!

Tænder du på robotter og teknik? Læser du en nørdet uddannelse? Bor du i København eller omegn?

Hvis du kan svare JA til ovenstående, så er et fagrelevant studiejob hos Nordic Fos måske noget for dig. Vi søger nemlig én eller flere studerende til at passe vores fuldautomatiske montage af miljøvenlige gulvvarmesystemer.

Send din ansøgning til Michel Jakobsen, og kontakt også Michel, hvis du har spørgsmål: michel@nordicfos.com 22 57 57 96 (telefontid: 08.00-15.00)

Om stillingen

Vi har travlt i vores højteknologisk montage i Dragør, hvor vi samler og pakker vores gulvvarmesystemer. Derfor skal vi bruge ekstra hjælp til at passe vores nye Industri 4.0 industrirobotanlæg.

Du skal arbejde sammen med vores driftschef Michel Jakobsen, som har ansvaret for, at materialer kommer hjem, at robotterne håndterer de rigtige ordre, og at der er plads på lageret til de gulvvarmeplader og komponenter, som skal pakkes og sendes. Det er vigtigt, at du har en smule teknisk indsigt, men det er endnu mere vigtigt, at du har gå-på-mod og er frisk på at lære Nordic Fos og vores gulvpladesystemer at kende – og ikke mindst lære vores robotter at kende, som du kommer til at passe.

Vi søger én eller flere studerende til følgende tidsrum:

Mandag til torsdag: 13.00 til 21.00

Fredag: 13.00 til 18.00

Lørdag og søndag: 09.00 til 17.00

Grøn omstilling og bæredygtighed

Nordic Fos udvikler og producerer innovative gulvvarmeløsninger, der underbygger den grønne omstilling. For vores plader har lav indløbstemperatur og hurtig reaktionstid. Det giver en energibesparelse i forhold til radiatorer på mere end 65 procent.

Al vores udvikling og produktion har fokus bæredygtighed i alle faser. Vi får fremstillet alle vores komponenter i enten Danmark eller i vores nabolande. Vi håber at høre fra dig.