Gulvvarme – den energieffektive varmeløsning

Energieffektivitet og klimabelastning er oplagte områder at fokusere på, når du skal overveje varmeløsninger til dit bygge- eller renoveringsprojekt.

Vi tager energibrillerne på og kigger nærmere på gulvvarme som energieffektiv varmeløsning.

Når du overvejer, hvilken varmeløsning du skal vælge, tænker du givetvis først og fremmest på, hvordan du skaber det bedste indeklima. For dig selv og for de mennesker, der skal opholde sig i dit hjem. Og så vil økonomien sikkert også være noget, der fylder meget i overvejelserne.
 
Men spørgsmål om energieffektivitet og klimapåvirkning fylder stadig mere i den offentlige debat, og det mærker vi naturligvis også til i NORDIC FOS. Det skønnes, at op mod 40 % af al CO2-udledning i verden kommer direkte eller indirekte fra byggeriet, så der er et stort og naturligt fokus på vores sektor.
 
Netop derfor er vi stolte af, at vores gulvvarmeplader udmærker sig ved lige præcis at være energieffektive.
 

Lav fremløbstemperatur er afgørende

Når NORDIC FOS-gulvvarmeplader er energieffektive, skyldes det primært, at de muliggør en lav fremløbstemperatur på ned til 30°C. Det står i skarp kontrast til traditionelle varmesystemer, hvor fremløbstemperaturen kan komme helt op på 50-60°C.
 
Den lave fremløbstemperatur kombineret med gulvvarmepladernes gode isoleringsevne og varmefordeling, som giver en reaktionstid på kun 30 minutter, gør, at opvarmningen går hurtigt. Og det samme gælder nedkølingen af varmesystemet, hvilket er lige så vigtigt for energiregnskabet. For den hurtige reaktionstid betyder, at termostaten er i stand til hurtigt at tilpasse opvarmningen til dage med sollys og varme, ligesom det er muligt at lave natsænkning. Alt sammen noget, det medfører minimalt energiforbrug.
 

Gulvvarmeplader kan kombineres med alternative energikilder

En anden fordel ved NORDIC FOS’ gulvvarmesystem er, at de lave krav til fremløbstemperaturen gør gulvvarmepladerne velegnede til at udnytte varmen fra lavenergisystemer som solvarme, jordvarme og varmepumper. Det er yderst positivt set med klimabriller, da det understøtter bæredygtige og klimavenlige energiformer og dermed er med til at sænke klimaaftrykket.

Jævn varme giver mindre spild

I huse med gamle – og i mange tilfælde forældede – varmeløsninger opstår der ofte den udfordring, at varmefordelingen er ujævn, og det giver risiko for et uhensigtsmæssigt forbrug af varme. Hvis du eksempelvis har et hus med gamle radiatorer, kan der være varmt i den ene ende af en stue, men koldt i den anden ende, og det kan betyde, at radiatoren er nødt til at blive skruet for langt op – når den da ellers ikke skal skrues ned, fordi varmen ender med at blive for kraftig.
 
Gulvvarme giver en anderledes jævn varme i hele rummet, og dermed skal du ikke skure op og ned løbende, ligesom både opvarmning og afkøling kan reguleres hurtigt.
 
Det er alt sammen med til at minimere energispild og klimaaftryk.
 

Udviklet i samarbejde med tekniske universiteter

For at sikre, at vores gulvvarmeplader er så energieffektive som muligt, udvikler vi dem i tæt samarbejde med tekniske universiteter i Norden. Vi tager nemlig energispørgsmålet alvorligt, fordi det er vigtigt for os alle sammen, at vi udvikler og bruger varmeløsninger, der er energieffektive og energibesparende.

Derfor skal teorien og praktikken hænge sammen – og det sikrer vi ved at alliere os med tekniske eksperter fra de bedste universiteter.

Vores varmeløsning er kendetegnet ved, at gulvvarmepladerne er lavere end klassiske gulvvarmeløsninger, at de er lette og at de er hurtigere og billigere at montere. Samtidig kan de bruges til alle typer af gulve – og da løsningen opfylder DS 469 i Bygningsreglementet, kan den anvendes som eneste nødvendige varmekilde.

Er du interesseret i en energivenlig varmeløsning til dit hjem?

Kontakt os hellere end gerne – så tager vi en uforpligtende snak om dit konkrete behov for en energivenlig varmeløsning.

Ring til os på tlf. 70 40 08 58 eller send en mail: info@nordicfos.com